fredag den 25. juli 2014

Den færdige dragt

Jeg har sagt det før, jeg arbejder bedst med lidt tidspres. 



Men med 1 dag tilbage er Klaras tøj til morfars fødselsdag klar.


I nakken har jeg lavet en knap selv om der er elastk i halsåbningen ville jeg være sikker på den var rar at få på. Klara er virkelig ikke glad for at få noget over hovedet. 




Jeg har foresten fået en ny trykfod, nyt legetøj er altid fedt! 



Denne trykfod kan spænde elastik for mig når jeg syr. Jeg tænkte den var et must have, men jeg må indrømme jeg nok skal overveje lidt hvordan jeg skal sy med den. En ting er sikkert det er ikke så let som jeg troede. 


Jeg tror næste gang vil jeg bruge en tvillingenål og en bredere elastik da denne var for smal hvilket gav problemer med at holde den på plads i trykfoden.

torsdag den 17. juli 2014

Dragt til Klara

Jeg har længe gået og ledt efter det perfekte mønster på en heldragt, altså sådan en i fast stof og med korte ærmer eller ingen ærmer. Klara har en fra Noa Noa i sommer model.



Jeg har endnu ikke fundet en opskrift som opfylder mit ønske, dog har Stof og Stil et der egentlig er helt perfekt. Jeg er bare rigtig træt af at man "kun" får 1 størrelse pr mønster. Det er egentlig ok i voksenstørrelser men til børn er det bare rigtig træls da man derfor kun får brugt mønsteret en enkelt gang eller to ved mindre man køber det i flere størrelser, det kan dog hurtigt blive rigtig dyrt. Med det sagt så elsker jeg jo ellers Stof og Stil for de har nogle rigtig gode priser og så har de et fantstisk udvalg og ofte kommer jeg derfra med mere end jeg havde regnet med. Det er også grunden til jeg endelig er nået dertil hvor jeg må igang med dragten til Klara og der faktum at min far fylder 60 og jeg ikke syntes jeg havde noget tøj hun kunne få på.

Stoffet til dragten kom jeg til at købe da jeg købte stof til min lille ny nevø som fik et sengesæt i barselsgave det kan ses her. I får da også lige et billede af stoffet.


Min nærighed gør jo at jeg selv må igang med at konstruere et mønster, derfor har jeg fundet lidt inspiration i OTTOBRE nr 1/13.




For at lave mit mønster har jeg brugt en heldragt i størrelse 74 (samme størrelse som jeg laver dragten i) for at kunne få en ide om længden og breden på dragten. Jeg havde en ballondragt fra ej sikke lej men er ret sikker på en alm heldragt også kunne gøre jobbet. Jeg har i hvert fald beholdt formen mere eller mindre på mønsteret. Dog skulle overdelen gøres lidt smallere for at passe til bukserne. 

Når jeg har lavet dragten lover jeg at ligge billeder op her, men imorgen er det Silas fødselsdag så der går nok et par dage før jeg lige får tiden til at sy :-)




tirsdag den 8. juli 2014

Barselsgave.

Endnu et familie medlem har meldt sin ankomst. Denne gang er det min bror og hans kone der har fået en lille dreng. Så skal der jo lidt gaver til og da han kom lid før tid måtte jeg hurtigt lave en lille præ gave, jeg ved nemlig stadig ikke hvad de skal have i barselsgave.

En hurtig tur i stof og stil endte jeg med disse stykker stof til et sæt sengetøj.



Det grå har jeg valgt til bagsiden og tilsat en mørk turkies grøn/petrolium piping kant.



Håber de er blevet glade for sættet :-)

søndag den 6. juli 2014

Bruger du nogensinde Pintrest?


Et af mine favorit inspirations steder er for tiden pintrest. Selvfølgelig er blog's en stor del af min inspiration og da der er lagt mere information på en blog så tager blog'sne nok stadig førstepladsen. 

Første gang jeg blev introduceret til pintrest tænkte jeg, elektronisk opslagstavle hvad skal jeg dog bruge det til? men i forbindelse med div projekter jeg har lavet har jeg ofte gemt billeder og hjemmesider i en mappe på min computer der hedder krea. Som i nok kan tænke jer så er den mappe alt andet end organiseret :-) 

Som med så meget andet tænkte jeg at der jo måtte være en grund til at netop pintrest dukkede mere og mere op, noget måtte der jo være smart ved det. Derfor meldte jeg mit til og begyndte at undersøge sitet. Hvis man vil se hvad jeg går og kigger på kan i se min pintrest profil og opslagstaver Her. Når man så har fundet en pin man finder interessant kan man i de fleste tilfælde ved at klikke på den få lov at se oprindelsessitet for denne pin.

Det fede er at når man undersøger noget specifikt kan man hurtigt og nemt oprette en ny og unik tavle kun til dette projekt. Sådan gjorde jeg i forbindelse med vores bryllup.

Som et eksempel kan jeg vise hvordan et billede fra pintrest blev inspirationen til min brudebuket.



Jeg er helt pjattet med bonderoser, og da jeg fandt denne buket på pintrest tænkte jeg en buket kun med bonderoser måtte da være helt perfekt.



Resultatet se du her jeg er meget tilfreds.


Nu hvor vi skal flytte i hus er jeg begyndt at kigge en del på indretningsmuligheder. Det første hus vi sådan rigtig overvejede havde fx nogle enormt små børneværelser, det gjorde jeg begyndte at se på indretning af små børneværelser. 

Nu hvor vi har fundet vores hus og skal flytte ind den 1/11 er jeg begyndt at se på kreative børne projekter, fx DIY legekøkken og til Klara et mini karlekammer skab til udklædningstøj. Bare nogle af de mange finurligheder der gemmer sig på pintrest.





Nu ved jeg altså hvad jeg skal kigge på loppemarked efter det næste stykke tid :-)

fredag den 4. juli 2014

Stilhed på bloggen...

Det er rigtig længe siden jeg sidst har lavet et indlæg, det er egentlig ikke fordi jeg ikke har haft lyst! Men syntes ikke rigtig jeg har haft tiden og overskuddet til at lave en masse. Heldigvis har jeg stadig masser af ideer og glæder mig til at dele dem med jer. 

De seneste måneder har jeg brugt på bryllupsplanlægning, og selvfølgelig min lille baby Klara som slet ikke er så lille endda :-)

Nu hvor brylluppet er overstået havde jeg tænkt jeg kunne komme i gang med lidt igen.

Et billede af os på den store dag

 Silas klar til Kirke

 Klara klar til Kirke

Vi har næsten købt et hus, så meget at vi endda skal ned til ejendomsmægleren i dag og se papirerne igennem. Det er helt vildt spændende og også lidt nervepirrende. Samtidig giver det jo en hel række af projekter som jeg glæder mig meget til at komme i gang med.

tirsdag den 25. marts 2014

Nye bukser til banditten!

Jeg har meeeeget længe haft noget stof liggende til et par bukser som Silas skulle have og nu har jeg endelig taget mig sammen til at får dem lavet :-)

Da Silas er i gang med at lære selv at gå på toilettet er det vigtigt hans bukser er nemme at tage af og på. Derfor er det et par gode gammeldaws joggingbukser eller hvad den slags nu hedder i dag :-)


lørdag den 22. marts 2014

Min Stue trænger til lidt førstehjælp ....

Midt i den travle hverdag er jeg slem til at forsømme mit hus :-/ Eller det vil sige min indretning/ stil eller mangel på samme!

Lavede for længe siden nyt betræk til mine puder i stuen og det har jeg som sådan varet meget tilfreds med, hvis de altså ikke lige var endt son nogle svært sørgelige puder pga slid og vask! Ja jeg burde jo nok have sagt mig selv at hvid og små børn er et ret dårligt mix :-/




torsdag den 20. marts 2014

Hvis jeg var rig ville mine børn gå i...

Den gåde eller hypotese, blev jeg stillet en dag. Egentlig er jeg ikke kræsen hvad det gælder tøj, jeg går mere efter stil end mærke. Dog ville det være rigtig fedt at kunne sige F*** prismærket og bare købe hvad som helst.

Det er ikke så tit jeg laver indlæg som ikke omhandler noget kreativt, da jeg startede bloggen var meningen egentlig at den også skulle handle lidt om livet som mor. Dermed også nogle af de valg man gør. Som så mange andre med småbørn er jeg rigtig glad for brugtmarkedet!

Meget af det tøj vi køber til vores børn er købt til et specielt formål, jakke til børnehave, sko til børnehave mm og så det der skal være pænt hjemme og når vi skal være i byen. Det gør at brugtmarkedet til børn indeholder stort set ALT hvad hjertet kan begære, bare man leder længe nok. OG endnu bedre nogle gange stort set ubrugt tøj!

For et par uger siden kom jeg til at se lidt på Ticket to Heaven's sommer kollektion, nermere bestemt deres drenge jakker. Hold da op hvor er jeg bare vild med meget af deres designs og efter min mening er kvaliteten helt i top.

Jakken jeg forelskede mig i var denne


Nå, men med to børn og overtøj, sko, gummistøvler og regntøj og meget andet til sommeren så var økonomien ikke lige til en helt T2H jakke :-(

Så er det jo jeg er glad for brugt, vi har før haft både nyt og brugt T2H tøj til Silas, og det holder altså virkelig godt selv hans vinterjakke, som er købt brugt, og Silas nu har brugt i 2 sæsoner kan næsten slet ikke ses er brugt :-)

Jeg fandt derfor en lækker jakke til Silas, og faktisk også til Klara. Det gør altid godt at gøre et godt brugt køb :-)



Det er jo ikke den fede army stil som den anden jakke! men syntes nu stadig den har nogle rigtig fede detaljer! Dog har den lidt slid på ærmerne men ikke noget man rigtig ser og ja det er jo det man kan risikere når man køber brugt :-/



Jakken til Klara er praktisk talt ubrugt og virkelig fin Glæder mig sådan til hun bliver stor nok til at sidde op i barnevognen og i det hele taget til at bruge jakken. Jakken er str 74 og efter min mening er T2H altid lidt stort i størrelserne men det er dejligt hellere stort end for småt ;-) (hvis jeg er heldig kan hun jo også passe den til efteråret)

Nå jeg håber i kan leve med lidt andre indlæg en de kreative af slagsen (som der dog nok skal komme mange flere af). Sidst vil jeg lige sige at jeg på ingen måde er blevet betalt eller opfordret til at lave dette indlæg! Det er min helt egen holdning og anbefaling OG fordi jeg er totalt pjattet med deres designs

Sidst får i lige et gammelt billede af Silas i en lækker T2H flyverdragt




onsdag den 19. marts 2014

Et nyt voksi betræk skal der til ...

Så blev det endelig tid til at give Klara en personlig voksi. Ind til nu har hun måtte trækkes med Silas gamle slidte betræk. Nu er det jo egentlig ikke fordi jeg tror Klara har noget imod det gamle betræk men det er blevet revet itu ved hullerne til barnevognsselen.





lørdag den 1. marts 2014

Fastelavn er mit navn....


Som kreamor er jeg jo ikke særlig stolt når jeg en gang imellem alligevel vælger den lette løsning med et købe kostume! Men da Silas i første omgang ville være spiderman og jeg ikke lige vidste hvordan jeg skulle lave dette så det blev et fedt kostume ja så købte jeg altså en dragt :-)

Så egentlig var det jo en god ting da knægten så besluttede at Spiderman ikke var sej nok! Han vil nemlig være Turtel og straks fik mutti her en ide og så måtte symaskinen igang. (godt de først slår katten af tønden mandag i børnehaven)




lørdag den 15. februar 2014

Tullebukser og slå og body til prinsessen :-)

Der går lidt tid mellem mine indlæg, det er ikke fordi jeg ikke har en masse ideer men fordi jeg ikke helt kan tage mig sammen til at få lavet noget. Ja jeg tror efterhånden vinteren rigtig har gjort sit inryk i mit sind :-/ Nu har jeg bestemt mig for det skal være slut, jeg vil igang med nogle af mine projekter :-)

Det har resulteret i at jeg langt om længe har fået lavet et Tullesæt til Klara. Stoffet har lagt herhjemme siden før jul en gang og jeg har brugt de samme farver til at lave en barselsgave som nogen måske har set. Mønsteret er fra OTTOBRE nr 6/2013

Her er sættet so jeg har taget udgangspunkt i, bodyen er lavet efter mønsteret uden nogle ændringer. Bukserne har jeg ændret lidt i designet på, da jeg er rigtig glad for bukser med rib i linningen istedet for elastik da det er lidt mere blødt.




Såden ser resultatet ud :-)



Her er også lige et af modtageren med tøjet på :-)


Hun er en rigtig pige som stråler af glæde så snart hun får nyt tøj :-) Jeg kan allerede se at det kommer til at kræve en separat opsparing til tøj når hun bliver teenager :-)

fredag den 31. januar 2014

Man ved man er tosset når...

Jeg sad her til aften og tjekkede stof og stils hjemmeside, nu har der jo længe været udsalg ef efterårets vare og jeg har glædet mig som et lille barn til at se hvad den nye kollektion indeholder af fine stoffer.

... Nå men hvor om alting er, så ER de kommet op, det nye kataloger ;-) Og NØJ en masse fint stof! Vi overvejer om Silas skal opgraderes til en voksendyne til sommer og så skal der jo nyt sengetøj til (han har nemlig ALT for meget til junior dynen). 

IHH det er farligt for bolig kataloget har jo fokus på sengetøj, uhh jeg bliver SÅ fattig, der er osse meget fint til piger og Kara skal jo have nogle sæt til junior dynen ;-)

Se her


Billederne er lånt ved Stof of Stil katalogerne er virkelig et kig værd denne gang ser dem Bolig og Mode.

Jeg glæder mig i hvert fald som en lille tosse til at få mine små fede fingre i noget af det nye stof :-)

tirsdag den 21. januar 2014

En kjole til mor :-)

Jeg har begivet mig ud i noget jeg virkelig ikke har gjort i MEGET lang tid! Nemlig at sy til mig selv :-)




Sagen er den at jeg ønskede mig en simpel jersy kjole til Klaras barnedåb, jeg havde et billede af hvad jeg ønskede mig - den skulle gerne være i grå toner og amme venlig (det sidste har jeg så ikke lige opfyldt, så må nok være lidt kreativ og gå for mig selv når Klara skal spise på søndag)

Jeg fandt et mønster i et Burda blad jeg har fået forærret af min mor, jeg lavede en smule ændringer til mønsteret og vupti :-)






Kjolen fik mange fine bemærkninger til barnedåben, jeg er nu også blevet ret glad for resultatet ;-)



Der er faktisk en del flere ting jeg gerne vil sy i det blad ;-) så mon ikke der den næste tid vil komme flere "sy til mor" projekter på bloggen :-) 

mandag den 20. januar 2014

Endnu en barselsgave.

Denne gang har min mor bestilt en dragt, til hendes venindes barnebarn. Min mor er selv meget kreativ og har længe hæklet slanger til familie og venner i barselsgave. Sådan en er Klara den heldige ejer af, nu måske endda meget heldig. Min mor har nemlig besluttet at hun ikke vil lave flere slanger (i hvert fald lige nu).



Jeg ved min mor virkelig har overvejet hvad hun så skulle finde på at lave i gave og så fik hun den fantastiske ide at jeg skulle lave endnu en ballon heldragt. Nu har jeg så bestemt den ikke skal være med prinsessestoffet som de to tidligere (igen bliver det sjovere når man kan få lov at lave noget nyt).

tirsdag den 14. januar 2014

Baby svøb

Lad mig tarte med at undskylde at her er lidt stille på bloggen :-( Det skyldes at det meste af det jeg har lavet på det sidste er gaver som jo skal foræres væk før de kan blive vist her!  Så er det også ved at være tid til barnedåb men lidt får jeg dog lavet alligevel ;-)

For længe siden, faktisk før jeg egentlig blev gravid denne gang, havde jeg kik på et babysvøb jeg gerne ville strikke til den lille. Spørgsmålet var bare hvilken farve det skulle laves i :-)

Opskriften kommer fra bladet Babystrik på pind 3.


Som nogle nok kan huske jeg har nævnt at vi fik en lillesøster i oktober. Derfor er svøbet også blevet rødt, eller nok nærmere cerise farvet.